About us
Æstetisk opbevaring
Hos élé living tilbyder vi et bredt udvalg af æstetiske opbevaringsløsninger.
Vi elsker det harmoniske udtryk som følger med, når alle de gastronomiske ingredienser står smukt tilgængelige på hylderne og er klar til at blive taget i brug. Vores mission er at skabe et bedre overblik i hjemmet, mindske madspild og ikke mindst behage vores indre æstetik. Du kan frit kombinere vores produkter på kryds og tværs i hjemmet. Følg vores guides her på siden, bliv inspireret og sæt dit eget præg på netop din organisering.
Zero waste
Når nye produkter bliver sat til verden, skal de komme af en god grund og med et vist ansvar. élé living kæmper for ZERO WASTE LIVING-bevægelsen. Vi er af den overbevisning, at vi i fremtiden kommer til at handle vores fødevarer uden alt det overflødige engangsemballage, som blot ender i skraldespanden og belaster miljøet. Vi tror på en fremtid, hvor vi alle gør en aktiv indsats, og selv medbringer egen emballage i supermarkedet, i form af genanvendelige beholdere, opbevaringsglas eller madposer.
I Frankrig er de foran på området. Hver tredje dag åbner der en ny løssalgsbutik, og
Frankrig er ikke alene på verdenskortet. Den emballagefri butikssektor er i markant vækst, og tallene herhjemme i lille Danmark viser faktisk, at 90 procent af alle danskere gerne vil gøre noget ved brugen af emballage, men ikke har noget valg. I Frankrig er en ny lov netop vedtaget af det franske parlament. Landets supermarkeder skal begynde at tilbyde emballagefri dagligvarer, hvilket bakkes op af over halvdelen af franskmændene. Det betyder, at fra 2023 skal 5% af al markedsført emballage være genopfyldelig og 10% i 2027.
Mindre engangsemballage og mindre madspild. På denne måde kan vi sammen være med til at gøre en forskel og sikre en grønnere fremtid.
élé living er for alle
Hos élé living har vi taget et aktivt valg om at prissætte vores produkter så flertallet kan være med. Det betyder imidlertid ikke, at vi behøver at gå på kompromis med kvaliteten.
Størstedelen af vores producenter er lokaliseret i Europa, og vores plastikkasser til eksempelvis køleskabsopbevaring er produceret i henholdsvis Sverige og Finland. Begge fabrikker er ISO certificeret, og BIO madopbevaringskasserne er afledt af sukkerrør. Disse produkter har mere end 80% reduceret CO2-aftryk sammenlignet med lignende varer i konventionel plast. Og det bedste er, at de kan bruges igen og igen, og på kryds og tværs i hjemmet.
Brug for hjælp? Send os en e-mail, vi er her for at hjælpe.
Velkommen til éle living.
Hos élé living sælger vi æstetiske opbevaringsløsninger, som kan bruges på kryds og tværs i hjemmet. Idéen bag élé living opstod i eget hjem, i frustration over rod, manglende overblik og inspiration til blandt andet madlavning. Vores familie voksede, og det samme gjorde vores indkøbsvaner og boligareal. Mere plads blev til mere rod, men flere kvadratmeter behøves nødvendigvis ikke at betyde flere ting. Organisering er nu blevet en livsstil, fordi vi pludselig opdagede alle fordelene, såsom markant mindre madspild, inspiration til en sundere livsstil, hurtigere og nemmere oprydning, færre konflikter og meget mere overskud i hverdagen.
Vores mission med élé living er at videregive vores bedste tips til en mere organiseret livsstil, hvor vi ikke fylder hjemmet med mere, end hvad der er behov for. élé living skaber æstetik for sjælen og ønsker samtidig at være med til at give et bedre overblik, og dermed et større overskud i hverdagen.
Velkommen til élé living
Kærligst, founder Simone Tajmer